Stofrådgivningen

Hvem kan få behandling i Stofrådgivningen

Stofrådgivningen er et rådgivnings- og behandlingstilbud til borgere i Frederikssund Kommune med et problematisk forbrug eller afhængighed af stoffer.

Der er behandlingsgaranti i forbindelse med ambulant stofbehandling, hvilket vil sige, at behandlingen starter senest 14 dage efter din henvendelse om behandling.

Hvis du er mellem 15 og 17 år og skal have stofbehandling, skal dine forældre eller de, der har forældremyndigheden, involveres i behandlingen. Det betyder, at de skal informeres om behandlingsplanen og om, hvordan vi arbejder. De skal også underskrive en fuldmagt, der giver os lov til at samarbejde.